Falsk kvittering: sådan opdager du den
Der findes hjemmesider, hvor man taster butik, beløb og dato og får en kvittering, der ligner en rigtig. Sådan ser du forskel, både med øjnene og inde i filen.
Opdateret 2026-08-31 · Veriflied
Sådan laves falske kvitteringer i dag
Der er to typer. Den ene er skabelon-generatorer: hjemmesider med færdige designs for kendte butikker, hvor man udfylder felterne og henter resultatet som PDF eller billede. Den anden er AI-billedmodeller, der laver et 'foto' af en krøllet kassebon på et bord, komplet med skygger og let sløret print. Begge typer bliver brugt i forsikringssager, til udgiftsrefusion og til returneringer i webshops.
De to typer efterlader forskellige spor, og det er vigtigt at vide, hvilken man står med, før man vurderer den.
Tegn du selv kan se
Kassebonens indhold
Rigtige boner har kassenummer, ekspedientnummer, transaktions-id og ofte et bonnummer, der kan slås op i butikkens system. Generatorer udfylder felterne med tilfældige, men pæne tal.
Butikkens format
Netto, Føtex, Elgiganten og Apple har hver deres bon-layout, og de ændrer det med tiden. En 'Elgiganten-bon' fra 2024 med 2021-layoutet er et rødt flag. Sammenlign med en rigtig bon fra samme periode.
Tal og moms
Regn efter. Momsbeløb, rabatter og totaler skal stemme. Generatorer regner sjældent rigtigt, og AI-modeller regner slet ikke.
Fotoet
Et foto af en bon skal have en baggrund, der giver mening, perspektiv, der passer, og papirfibre og printstøj, der ligner rigtigt termopapir. AI-billeder har ofte perfekt papir og let forvrænget tekst i kanterne.
Historien
Passer kvitteringen med købsdatoen, betalingsmetoden og resten af sagen? Et kortkøb kan bekræftes via bankudskrift. Et 'kontantkøb' på 14.000 kr. er i sig selv usædvanligt.
Det, filen afslører
Skabelon-kvitteringer, der hentes som PDF, er lavet af en browser eller et HTML-til-PDF-værktøj og har ingen udstederidentitet. De er typisk lavet få minutter før, de blev sendt ind. Tidsstempler, producerkæde og manglende metadata fortæller tilsammen, at dokumentet er lavet af en person, ikke af et kassesystem.
Hentes kvitteringen som billede, mangler PDF-sporene, men til gengæld ligner den ikke et rigtigt foto: der er ingen kameraoplysninger, ingen optagelsestid, og billedet er gemt i et format og en størrelse, der matcher en skærm, ikke en telefon.
AI-fremstillede bon-fotos fanges af selve billedanalysen. En AI-detektor vurderer, om pixels er genereret, og et varmekort viser hvor. Kombineret med metadata og tidslinje giver det en samlet vurdering med begrundelse.
Gode vaner, hvis du behandler mange kvitteringer
Bed altid om originalfilen, ikke et skærmbillede. Gem filen uden at åbne og gemme den igen. Krydstjek store beløb med bankudskrift. Og kør bilag over en vis størrelse gennem en forensisk analyse, før de godkendes. Det koster sekunder og fanger det, øjnene ikke kan.
Ofte stillede spørgsmål
Er kvitteringer fra generator-sider ulovlige?
Siderne markedsfører sig ofte som 'sjov' eller 'til test'. At bruge en fabrikeret kvittering til at få penge udbetalt er bedrageri.
Kan man se på et foto, om kvitteringen er AI-genereret?
Ja, en AI-detektor er lavet til netop det og finder både helt genererede billeder og indsatte områder. Den kigger på pixelmønstre, ikke på om bonnen ser rigtig ud.
Hvad hvis kvitteringen er sendt via Messenger eller mail?
Så er en del metadata fjernet undervejs, og det er normalt. Analysen tager højde for det og lægger vægt på de spor, der overlever: producerkæde, tidsstempler i PDF'en og selve billedindholdet.
Kan jeg prøve det på en kvittering, jeg er i tvivl om?
Ja. De første 10 analyser i VeriFly er gratis, og rapporten viser de konkrete fund.
Prøv det på dit eget dokument
Opret en konto og analyser dine første 10 billeder eller dokumenter gratis. Du får en rapport med de konkrete fund, ikke bare en score. Al behandling i EU.