Viden om AI-svindel og forensisk analyse
Konkrete guides til at vurdere billeder og dokumenter: hvad du selv kan tjekke, og hvad kun filen kan fortælle. Skrevet af folk, der bygger detektionen.
Tjek om en faktura er ægte
En faktura kan i dag laves på under et minut med en AI-tjeneste eller en gratis skabelon på nettet. Her er de tegn, du selv kan tjekke, og de spor, der kun kan ses inde i filen.
Falsk kvittering: sådan opdager du den
Der findes hjemmesider, hvor man taster butik, beløb og dato og får en kvittering, der ligner en rigtig. Sådan ser du forskel, både med øjnene og inde i filen.
Er lægeerklæringen eller journalen ægte?
Lægeerklæringer, journaludskrifter fra sundhed.dk og attester bruges som dokumentation i forsikringssager, sygemeldinger og tvister. De redigeres nemt i en PDF-editor. Men redigeringen efterlader spor.
PDF-forensik: hvad en fil selv afslører
En PDF er ikke bare et billede af et dokument. Den er en lille database med historik, tidsstempler og fingeraftryk fra de programmer, der har rørt den. Her er, hvad der kan læses ud af den, og hvad det betyder.
AI-genererede dokumenter: kendetegn i 2026
Billedmodeller som GPT-image og Nano Banana laver i dag fakturaer, kvitteringer og attester som billeder, der ser fotograferede ud. Her er, hvad der kendetegner dem, og hvordan de fanges.
Dokumentsvindel i forsikringssager
Skadebilleder var første bølge. Nu er det bilagene: kvitteringer for ting, der aldrig blev købt, lægeerklæringer med flyttede datoer og fakturaer for reparationer, der ikke fandt sted. Sådan ser det ud fra udrederens stol.
Metadata-analyse af billeder og dokumenter
Hver fil bærer oplysninger om sin egen tilblivelse. Kamera, tidspunkt, sted, program, ændringer. Metadata-analyse er kunsten at læse dem og opdage, når de ikke hænger sammen.
Ordbog: billed- og dokumentforensik
De ord, der går igen i rapporter, artikler og samtaler om AI-svindel og forensisk analyse, forklaret kort og uden omsvøb.
AI-redigerede billeder: når kun ét område er ændret
Den vigtigste form for billedsvindel i dag er ikke helgenererede billeder. Det er ægte fotos, hvor ét område er ændret med AI: en skade forstørret, en bule fjernet, en genstand tilføjet. Det kaldes inpainting, og det er langt sværere at opdage.
Er billedet AI-genereret? Sådan tjekker du det
AI-billeder er ikke længere til at se med det blotte øje. Her er den rækkefølge, professionelle bruger: hvad du selv kan tjekke, hvad filen fortæller, og hvad en AI-detektor reelt gør.
AI-billeder: kendetegn i 2026
For to år siden kiggede man på hænderne. Det virker ikke længere. Her er de kendetegn, der stadig afslører AI-billeder, og en ærlig forklaring på, hvorfor øjet taber kapløbet.
AI-redigerede billeder: når kun ét område er ændret
Det meste billedsvindel i dag er ikke helgenererede billeder. Det er ægte fotos, hvor ét område er ændret med AI: en skade gjort større, en genstand fjernet, en detalje tilføjet. Det kaldes inpainting, og det er sværere at opdage — men det efterlader spor.
Deepfakes: hvad de er, og hvordan de opdages
Ansigter, der byttes ud. Stemmer, der klones fra få sekunders lyd. Video af mennesker, der aldrig sagde det, de siger. Her er, hvad deepfakes bruges til i svindel, og hvordan de opdages.
EXIF-data: sådan læser du et billedes metadata
Hvert foto gemmer oplysninger om sin egen tilblivelse inde i filen: kamera, tidspunkt, indstillinger og ofte position. Sådan ser du dem selv, og sådan bruges de, når et billedes ægthed skal vurderes.
AI-forbedrede fotos: når ægte billeder ligner AI
Støjreduktion, opskalering og neurale filtre lægger i dag AI ind i helt ægte fotos — ofte uden at fotografen tænker over det. Derfor flager detektorer pressefotos og portrætter, og derfor er skellet mellem polering og fabrikation blevet et fag i sig selv.
Prøv det på dit eget dokument
Opret en konto og analyser dine første 10 billeder eller dokumenter gratis. Du får en rapport med de konkrete fund, ikke bare en score. Al behandling i EU.